Tak for jeres store interesse i Dyrenes Ambassadør! Vi har nået fuld kapacitet for dette skoleår og åbner op igen for flere workshops i foråret 2024.

Følg med for opdateringer og kontakt info@dyrenesalliance.dk ved spørgsmål.

DYRENES AMBASSADØR

Grønnere kantiner for en bedre fremtid

Når man snakker om klimakrisen og dens konsekvenser, er unge mennesker nogle af de første til at melde sig aktivt inde i kampen, og nogle af de hurtigste til at lave om på deres vaner. De er også nogle af dem der går højst op i at dyrene skal have det godt!
De to sager er dybt forbundet, og derfor vil vi, hos Dyrenes Alliance, gerne være en del af løsningen. Formålet med Dyrenes Ambassadør kampagnen er at formidle information, om hvordan vores kost påvirker klimaet og alle levende væsener på kloden. Det gør vi ved at holde interaktive workshops på gymnasier, efterskoler, højskoler og andre ungdomsuddannelser, samt i mindre grad på skoler.
Vores workshops er udviklet i samarbejde med eksperter inden for hvert emne, og alle workshopsholdere bliver løbende uddannet, så vi altid har den mest opdaterede viden inden for hvert emne. Vi tilbyder workshops inden for en række fag og emner, se vores workshops katalog her.


Vi tilbyder disse forskellige aktiviteter:

  • Workshops - interaktive workshops, hvor eleverne aktivt deltager. Der er plads til debat, gruppearbejde og masser af spændende læring (varighed: 1-2 timer, anbefalet: mindst 1.5 time). BOOK EN WORKSHOP HER!

  • Smagsprøver - Smagsprøver og information om plantebaseret kost og veganisme. Tilbydes kun i forbindelse med workshop (varighed: 10 min - 1 time).

  • Infoboder - boder med information om veganisme, klima og dyrerettigheder, som eleverne selv kan henvende sig til for information (varighed: 30 min - 2 timer, anbefalet: 1 time).
    Hvis ikke infobod bookes i forbindelse med en workshop, tilbydes infoboder for nu kun i Storkøbenhavn.

Hvad andre siger

“Rigtig godt og interessant oplæg, som tvang eleverne til at forholde sig aktivt til nogle af deres egne værdier, som vi jo gerne vil have i filosofi.“

- Jon, filosofilærer, Gefion

“Jeg synes workshoppen var god og alsidig, og at eleverne selv blev draget meget i spil. Jeg tror de blev tilpas oplyste og provokerede..“

- Freja, underviser, Roskilde Festival Højskole

I samarbejde med:

Workshops katalog


Gymnasier/efterskoler

  • Dyreetik er ikke noget de fleste af os tænker meget over i vores hverdag, men den måde vi behandler andre dyr på er meget relevant når vi skal definere etik og moral. I vores filosofiworkshop går vi i dybden med dyreetik og dyrerettigheder, fra både en utilitaristisk og en deontologisk synsvinkel. Vi inddrager teorier fra kendte filosofer, men vægter i meget højere grad debatten mellem eleverne og interaktive opgaver, end langtrukne oplæg. Vores mål er for eleverne at være i stand til at føre selvstændig kritisk argumentation, baseret på faglig og veldokumenteret oplysning om emnet.

    Book en workshop her!

    Læs mere om hvordan vores filosofiworkshop kan bruges som en del af filosofi på gymnasiet her.

  • Usynlige trossystemer har en enorm indflydelse på samfundets strukturen, og er med til at definere vores ubeviste bias. Vi har længe kæmpet mod undertrykkende trossystemer såsom patriarkatet og klassisme, mens en af de mest undertrykkende og voldelige af dem stadig trives i vores samfund. Carnisme er, grundet dets usynlighed og kæmpe magt, det dominerende trossystem når det gælder vores tallerkener. I vores workshop fokuserer vi på carnisme som trossystem, udfordrer elevernes bias gennem interaktive opgaver og livlige debatter, og sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af animalske produkter i (især) vores kost.

    Book en workshop her!

    Læs mere om hvordan vores filosofiworkshop kan bruges som en del af filosofi på gymnasiet her.

  • Aktivisme har typisk været en nødvendig katalysator for store sociale ændringer. Vi lever i tider hvor viden om naturkatastrofer, krige og pandemier desværre er blevet hverdagskost for de fleste unge mennesker. Mange er bekymrede, og en del af dem vil gerne være med til at gøre en forskel. I vores workshop om aktivisme går vi ind på grunden til vi synes det er et fremragende værktøj til at fremme vores sag, og de forskellige måder vi bruger aktivisme på hos Dyrenes Alliance. Igennem bl.a. interaktive aktiviteter og rollespil får vi eleverne engageret i at gøre en forskel for dem selv, dyrene og vores planet.

    Book en workshop her!

Skoler

  • De fleste børn elsker dyr og vil gerne passe på dem. Samtidig er det nutidens børn og generationerne efter dem, som kommer til at kunne mærke de værste konsekvenser af klimakrisen. Derfor synes vi, at det nu er vigtigere end nogensinde at snakke med børnene om, hvordan det de spiser - og hvordan den måde vi behandler naturen på, påvirker planeten, os selv og alle de andre dyr, som deler jorden med os. Vi har tilrettelagt vores workshops, så det passer til børn fra 0. til 10. klasse med forskellige emner og aktiviteter afhængig af deres alder.

    Book en workshop her!


Book en workshop!