Bliv frivillig

Vær med til at gøre en forskel

Vil du gøre en konkret forskel for dyrene?

Som frivillig i Dyrenes Alliance bliver du en del af et fællesskab, der arbejder for at skabe reel forandring for dyr gennem aktivisme, oplysning, politisk pres og plantebaserede løsninger.

Du behøver ikke have erfaring, kende nogen i forvejen eller kunne deltage hver uge. Du vælger selv, hvor meget og hvor ofte du vil være med.

Hvad kan du være med til?

Mulighederne varierer over tid og fra sted til sted. Du kan for eksempel:

  • dele flyers og andre materialer ud

  • deltage i events, infoborde og demonstrationer

  • hjælpe med praktiske opgaver, planlægning eller transport

  • bidrage online med tekst, research, grafik eller sociale medier

  • være med til at styrke en lokalgruppe eller stille op til en bestyrelse

Nogle frivillige deltager et par gange om året. Andre er med fast og tager mere ansvar over tid. Begge dele er værdifuldt.

Sådan kommer du i gang

  1. Udfyld frivilligformularen.

  2. Du hører fra os og bliver inviteret til vores Discord.

  3. På Discord finder du aktuelle frivilligopgaver, aktiviteter og fællesskabet med andre frivillige.

Du binder dig ikke til et bestemt antal timer. Du vælger selv, hvilke muligheder du har lyst og tid til at deltage i.

Vil du gerne opleve en aktivitet først? Du kan finde kommende offentlige arrangementer på Dyrenes Alliances Facebookside.

Derfor betyder din indsats noget

Hver gang nogen deler viden, starter en samtale, hjælper til ved et event eller styrker en lokalgruppe, bliver bevægelsen for dyr stærkere.

Du kan være med til at få flere mennesker til at tænke anderledes om dyr - og handle anderledes.

Se hvad vi laver 🌱