Vores vision

En verden hvor menneskers behandling af dyr er retfærdig og god for alle mennesker, dyr og miljø.

Vores mission

At engagere og styrke unge i at være aktive for en retfærdig verden for dyr.

Vores værdier

Vi styrker og mobiliserer unges handlekraft

  • Vi mener, at generationen af unge er essentiel at aktivere og mobilisere for at opnå en verden, hvor dyr behandles retfærdigt af mennesker. Vi opsøger, understøtter og anerkender derfor unge, der ønsker at ændre menneskers behandling af dyr til det bedre.
  • Vi uddanner derfor unge og giver dem løbende feedback, sparring og redskaber til, hvordan de kan styrke deres evner og aktiviteter yderligere.

Vi er et inkluderende fællesskab, der holder sammen

  • Vi rummer og glædes over individualitet og forskellighed. Vi er for alle uafhængigt af køn og kønsidentitet, seksuel orientering, politisk anskuelse, religion/tro, handicap, race, etnisk eller social oprindelse, nationalitet eller hudfarve.
  • Vi tolererer ikke racisme, sexisme, vold, trusler og anden adfærd, der skaber utryghed hos andre.
  • Vi er et team, der løfter og styrker hinanden gennem et positivt og imødekommende fællesskab. Vi står sammen og bakker hinanden op.

Vi handler ud fra principper om utilitarisme

  • Vi fokuserer vores energi, ressourcer og talenter på aktiviteter, der reducerer mest mulig lidelse. Vores utilitaristiske tilgang har indflydelse på vores valg af strategier og mål.

Vi arbejder pragmatisk, researchbaseret og innovativt

  • Vi fokuserer på dét, der virker. Vi opsøger og afprøver viden, og vi justerer løbende vores aktiviteter og strategier efter, hvad der er mest effektivt og meningsfuldt for at opnå vores mål. Vi er kontinuerligt opmærksomme på muligheder for at skabe nye og bedre løsninger.

Vi har et globalt og langsigtet perspektiv

  • Vi mener, at globalt udsyn er berigende og kvalificerende for vores arbejde, og vi opsøger løbende inspiration, sparring og samarbejdsmuligheder hos og med andre organisationer på verdensplan.
  • Vi har fokus på aktiviteter, der gør en stor forskel på lang sigt, frem for enkeltaktiviteter, der gør en mindre forskel nu og her.
  • Vi ser, at en global indsats er nødvendig for at løse de udfordringer og den uretfærdighed, der er forbundet med menneskers behandling af dyr og konsekvenserne heraf for både mennesker, dyr og planet.