Det er muligt at komme i praktik i Dyrenes Alliance! 🙂

Praktikken finder som udgangspunkt sted i København, hvor vi har kontor.

Vi har indtil videre bl.a. haft studerende fra universitetet og elever fra folkeskolens 9. klasse i praktik i forløb fra flere måneder til forløb af 1 uges varighed, hvor de har beskæftiget sig med forskellige opgaver.

Vi er et meget lille kontor, og vi har desværre kun mulighed for at have få elever i praktik hen over året, herunder primært korte praktikforløb. Så vær forberedt på, at vi måske ikke kan tilbyde dig et praktikforløb – også selvom vi rigtig gerne ville.

Opgaver kan fx være:

  • At hjælpe til med opgaver i forbindelse med VeganerUdfordringen
  • At komme med idéer til kreative nye kampagner og aktiviteter
  • At fotografere og filme
  • At deltage i aktiviteter i lokalforeningerne

 

Vi forventer:

  • at du er pligtopfyldende og tager din praktik seriøst
  • at du har lyst til at samarbejde med andre, hvis det er relevant for dine opgaver
  • at du er loyal over for foreningen og vores vigtige formål
  • at du siger til og fra i god tid, hvis du ikke kan nå dine opgaver, har brug for flere opgaver eller brug for hjælp

 

Du får:

  • Erfaring med at være i en lille ungdomsforening
  • Erfaring med arbejdet i en forening, der arbejder for at gøre en forskel for dyr
  • Et diplom for din hjælp
  • En skriftlig udtalelse fra din praktikvejleder

Interesseret i at komme i praktik?

Kontakt Jason på e-mail jcm@dyrenesalliance.dk og fortæl kort om hvem du er, dit klassetrin/uddannelse, samt hvad der er af krav fra din skole/uddannelsessted for praktikken og hvad du godt kunne tænke dig at lære noget om under praktikke.

 

Interesseret i praktik, men du går ikke i folkeskolen eller anden uddannelse?

Kontakt os alligevel og hør om mulighederne – vi lover ingenting, men måske kan vi finde ud af noget 🙂