Bestil foldere til at uddele!

Har du lyst til at hjælpe en masse dyr? Så bliv folder-uddeler! 🙂
Folderuddeling er en af de mest effektive aktiviteter, du kan gøre som enkeltperson, hvis du ønsker at hjælpe en masse dyr.
Research viser, at cirka hver 2. folder, du uddeler, redder livet for ét dyr.
Så uddeler du fx 50 foldere, så redder du faktisk 25 dyr! 🙂

Vi har 3 forskellige foldere/flyers lige nu:

Gør en forskel – folder
GEF folder

Denne folder er vores primære folder. Heri kan man læse om forskellige årsager til at spise mere vegansk: både de etiske ift. dyrevelfærd, men også ift. sundhed og miljø.

Pels – flyer
Sig nej til pels

Dette er en flyer med information om pelsindustrien. Den uddeles typisk om vinteren og ifm. modeshows, demonstrationer mod pels eller lignende.

vu-flyer

Denne flyer informerer meget kort om VeganerUdfordringen. På bagsiden er der to kendte, der udtaler sig om deres forhold til at spise mere vegansk. Den er meget nem at uddele.

Tips til folderuddeling:

Gode steder at uddele foldere er fx uden for indgangen til gymnasier, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, uden for indgangen til shoppingcentre, tæt på togstationer, metrostationer og andre banegårde, hvor der ankommer en masse mennesker. Det er også en rigtig god idé at uddele foldere, når der er nogle events og begivenheder, hvor mange folk samles – fx festivaler, byfester, folkemøder, studiemesser på uddannelsesinstitutioner etc. 

Videoer med guide til, hvordan man bedst uddeler foldere:

How to leaflet – basic leafleting techniques

MFA’s guide to leafleting