Problemerne med dyrevelfærd i dag – symptomer på en grundlæggende fejltagelse

Det er de færreste dyr i industrilandbruget, der nogensinde når at mærke solen på ryggen og græs under sig. I stedet lever de i store haller uden vinduer, men med metalbure, låse og andre indspærringssystemer. De når aldrig at få tilfredsstillet deres naturlige behov som at bygge rede og rode i jorden. De står hele deres liv mast sammen med andre artsfæller til den dag de for første gang indånder den friske luft: Den dag de lastes på lastvognen til slagteriet.

De lever et liv i smerte pga. for lidt plads, medicin og skader, der aldrig bliver behandlet. Herefter fragtes de i al slags vejr, der er skyld i flere dødsfald, til slagteriet, hvor de overlevende brutalt bliver slagtet.

Vi mener at de store problemer med dyrevelfærden i dansk landbrug, som vi gang på gang bliver bekræftet i er virkeligheden lige nu, er symptomer på et mere grundlæggende problem i vores samfund. Vores ide om forholdet mellem mennesker og dyr er forældet og hele vores system hvor vi underlægger andre dyr vores vilje bliver vi som samfund nødt til kritisk at genoverveje.

Dyrenes Alliances formål

I Dyrenes Alliance hjælper vi unge dyrevenner med at arbejde vi for en anden verden for dyr. En verden hvor de tildeles basale rettigheder og ikke kan bruges mere eller mindre efter forgodtbefindende af mennesker som tilfældet er nu.

Vi er en ideologisk, samfundsengagerende ungdomsforening, hvor grundlæggende etiske overvejelser om forholdet mellem mennesker og dyr danner fundamentet for en samlet vision for samfundet. Fundamentet for de ideer som er samlingspunkt for vores forening er i moderne tid formuleret af tænkere som Peter Singer og Tom Regan og har i dag vundet bred akademisk tilslutning. Vores idegrundlag handler om lighed, rettigheder og retfærdighed og anvendes i dag af forskellige discipliner fra jura til filosofi, neurobiologi og politologi.

Dyrenes Alliances formål er at bakke op om den sag som forener alle vores medlemmer, nemlig kampen for en bedre verden for dyr. En verden hvor de ikke bliver reduceret til produktionsenheder til gavn for mennesker, men hvor de behandles med respekt i overensstemmelse med deres iboende værdi. Vi vil en verden med lighed og retfærdighed. Den linje vi har trukket mellem mennesker og andre dyr er arbitrær og betyder at andre dyrs interesser ikke tages seriøst og slet ikke når de er i konflikt med selv trivielle menneskelige interesser.

Vi ønsker en etisk udvikling af samfundet hen imod anerkendelse af dyr som levende og sansende væsener hvilket juridisk skal komme til udtryk i dyrs basale rettigheder frem for en status som menneskers ejendom og vi styrker vores medlemmers handlekraft i deres arbejde for at tale dyrenes sag.

Vores ledende princip: Dyrs rettigheder

Vores vision for samfundet repræsenterer et skift væk fra status quo, men selvom vores bevægelse første i nyere tid er begyndt at vinde bredere opbakning bygger den på en lang intellektuel tradition der kan trækkes helt tilbage til Pythagoras og som historisk har nydt support fra mange indflydelsesrige tænkere.

Historiske udpluk

Dyreretsbevægelsen begyndte at vinde opbakning i 1970’erne, men kan trække sine historiske rødder meget længere tilbage. I antikken anbefalede Pythagoras respekt for dyr idet han mente at mennesker reinkarneres som dyr og omvendt.
I 1789, mens franskmændene var i gang med at sætte deres slaver fri, skrev utilitarismens grundlægger, Jeremy Bentham, i en fremadskuende passage:

”Det kan være den dag kommer, hvor resten af det skabte dyrerige kan opnå de rettigheder, som man kun har kunnet nægte dem igennem tyranniets hånd. Franskmændene har allerede fundet ud af, at sort hud ikke giver grund til, at et menneske skal efterlades til en plageånds forgodtbefindende uden mulighed for at forsvare sig. En dag indser man måske, at antallet af ben, hudens loddenhed, eller lukningen på korsbenet udgør utilstrækkelige grunde til at efterlade et sansende væsen til den samme skæbne. Hvad skulle det være, der gør os overlegne? Er det vores evne til at ræsonnere, eller måske vores talegaver? Men en fuldvoksen hest eller hund er uden sammenligning mere rationel og nemmere at kommunikere med end et barn, der er en dag, en uge eller endda en måned gammelt. Men selvom det ikke var tilfældet, hvad ville det betyde? Spørgsmålet er ikke: Kan de tænke? Ej heller, kan de tale?, men kan de lide?”

Charles Darwin anerkendte, at hans teori om arternes oprindelse også havde etiske implikationer idet forskellene mellem mennesker og andre dyr er et spørgsmål om grader snarere end kategori. I The Descent of Man skrev han: “There is no fundamental difference between man and the higher mammals in their mental faculties” og i sin notesbog skrev han: “Animals – whom we have made our slaves we do not like to consider our equals. – Do not slave holders wish to make the black man other kind?”

Henry Salt var en engelsk forkæmper for social reform og inspirationskilde for Gandhi. I 1894 udkom hans bog Animal’s Rights: Considered in Relation to Social Progress, hvis argumenter i mange henseender foregreb den bevægelse der ville vokse sig stor små 100 år senere.

Dyreretsbevægelsens ideologiske grundlag formuleret i moderne tid

Fælles for de teorier, der er Dyrenes Alliances ideologiske grundlag, er en udvidelse af genstandsfeltet for moralsk hensyntagen fra primært kun at beskæftige sig med mennesker til også at inkludere ikke-menneskelige dyr. På grund af de egenskaber dyr har, anses det for et arbitrært skel at give ethvert menneskes interesser langt mere betydning en ethvert dyrs. Denne forskelsbehandling er blevet kaldt speciesisme, altså forskelsbehandling på baggrund af hvilken art man tilhører og ikke hvilke kvaliteter man som individ besidder. Dyr, som besidder bevidsthed og en subjektiv velfærd er i kraft heraf besiddere af visse basale rettigheder, hvilket begrunder prima facie pligter om respektfuld behandling, såsom at undlade at gøre skade på rettighedsbærere.

I det følgende er beskrevet to indflydelsesrige tilgange til en forståelse af dyrs moralske status, en baseret på idealet om lighed og en baseret på begrebet om rettigheder.

Idealet om lighed må betyde lighed uanset art

En af vores kerneværdier er lighed og vi mener at idealet om lighed, forstået korrekt, må gælde uanset art. Den indflydelsesrige filosof Peter Singer har vist hvorfor dette er tilfældet ved at analysere hvad det egentlig er vi mener når vi siger at alle mennesker, uanset race, religion eller køn, er lige. Dem som ønsker at forsvare et hierarkisk ulige samfund kan nemlig pege på at uanset hvordan vi vender og drejer det er det ikke sandt at alle mennesker faktisk er lige, forstået som ensartede. Hvad end vi kan lide det eller ej er folk forskellige: De har forskellige moralske kapaciteter, forskellig intelligens, talegaver, sensibilitet osv. Dette er svært at afvise. Hvis kampen for lighed hviler på ensartethed er den tabt på forhånd.

Det er dog klart at vi ved at fokusere på ensartethed har stillet det forkerte spørgsmål. For at begribe hvad det er vi normalvis finder værdifuldt ved lighed skal vi gå lidt dybere. Vi har nemlig at gøre med et moralsk ideal og ikke blot en faktuel påstand. Formulerer vi idealet om lighed, ikke som et spørgsmål om ensartethed, men som lige hensyn til lige interesser løber vi ikke ind i de førnævnte problemer. Det er i kraft af princippet om lige hensyn til lige interesser at vi kan vise, at det faktum at andre mennesker tilhører en anden race eller religion end vores egen ikke retfærdiggør diskrimination af dem. Ligeledes viser det hvorfor vi ikke mener at de mere intelligentes interesser har større betydning end de mindre intelligentes. Det kan være retfærdigt at høj intelligens giver adgang til visse uddannelser, men de basale interesser, som vi alle deler, skal der tages lige hensyn til.

Vores princip om at alle mennesker er lige er således ikke en beskrivelse af en påstået faktuel lighed. Det er et moralsk ideal der foreskriver hvordan vi bør behandle hinanden og princippet om lige hensyn til lige interesser indkapsler dette.

Når vi har indset dette bliver det dog også klart at vores lighedsideal ikke meningsfuldt kan være et princip, der kun gælder for mennesker. Også ikke-menneskelige dyr har interesser, som vi bør tage hensyn til. Fordi de fleste mennesker besidder højere intelligens end de fleste andre dyr kan dette give os nogle rettigheder som de ikke har – det giver selvfølgelig ikke mening at give stemmeret til en gris for den forstår ikke hvad demokrati er. Men vores højere intelligens giver ikke i sig selv grundlag for forskelsbehandling med hensyn til alle de egenskaber og interesser vi deler med andre dyr, såsom ønsket om at undgå smerte.

Imod uretfærdig diskrimination: Speciesisme

Vi arbejder imod diskrimination på baggrund af art, som, i stil med racisme og sexisme, er blevet kaldt speciesisme. At forskelsbehandle over en bred kam på baggrund af art eller ud fra et givent parameter vi selv vælger er arbitrært og uretfærdigt helt på linje med racisme og sexisme. Racister krænker lighedsprincippet når de giver større vægt til interesserne hos medlemmer af deres egen race når disse kommer i konflikt med interesserne hos medlemmer af andre racer. På samme måde krænker sexister lighedsprincippet ved at forfordele medlemmer af deres eget køn. På linje hermed er speciesisme defineret som en arbitrær måde at vægte interesser, baseret på hvilken art et individ tilhører, og ikke hvilke egenskaber individet har. Man ser det samme mønster i hvert tilfælde.

De fleste mennesker i dag er speciesister. Uden at tænke nærmere over det lader vi vores egne trivielle interesser, såsom vores interesse i at spise kød når vi sagtens kunne ernære os på anden vis, trumfe andre arters langt vigtigere interesser i eksempelvis frihed fra smerte. Vi lader menneskers trivielle interesser veje tungere end dyrs livsvigtige interesser alene af den grund at de ikke er mennesker.

Rettighedsprincippet

Dyrs moralske status er af Bentham, Singer og andre filosoffer ofte blevet diskuteret inden for rammerne af en konsekventialistisk tilgang til etik. Filosoffen Tom Regan har udarbejdet det mest omfattende forsvar for dyrs rettigheder i den deontologiske tradition. Denne tilgang fokuserer på rettigheder og pligter frem for at sikre de bedst mulige konsekvenser og tager udgangspunkt i den tyske filosof Immanuel Kants tænkning.

I denne tilgang er visse individer bærere af rettigheder, som sikrer at andre har pligt til at behandle dem i overensstemmelse hermed. Den etisk rigtige handling er den der er i overensstemmelse med ens pligt uanset konsekvenserne af handlingen.

Nogle tænkere, heriblandt Kant selv, har forsøgt at vise at kun mennesker og ikke andre dyr kan være rettighedsbærere, forstået som individer der er mål i sig selv og derfor ikke må bruges som middel til andres mål. Blandt filosoffer der arbejder i den deontologiske tradition er der ikke længere mange der følger Kant på dette punkt og Regan har fremsat stærke argumenter for en inklusion af andre dyr i den gruppe af individer der kan være såkaldte mål i sig selv, individer som andre har direkte pligter overfor. Fællesnævneren, og det der er etisk relevant, er at dyr ligesom mennesker er subjects of a life, hvilket vil sige at de er bevidste væsener, der har en individuel velfærd af betydning for dem uanset deres nytteværdi for andre. For både mennesker og mange andre dyr gælder det, at vi ikke blot er i verden, vi har også en subjektiv oplevelse af at være i verden.

En gyldig etisk teori må således, ifølge Regan, kunne anerkende at vi har visse direkte pligter over for dyr i kraft af den slags væsener, de er. Regan argumenterer endvidere for, at alle subjects of a life har iboende værdi hvilket medfører, at vi kan se på sådanne individer som mere end blot ”beholdere for nydelse”, en antagelse som nytteetikken er blevet beskyldt for at lave. Dyr er bærere af basale rettigheder, i kraft af at være den slags væsener de er. Hvilket medfører, at vi har direkte pligter over for dem, eller, i Kants terminologi, andre dyr kan også være mål i sig selv, ikke blot midler til menneskers mål.

Det moralske fællesskab

Vi mener, på linje med tænkere som Singer og Regan, at vores samfunds etiske begreber om lighed og rettigheder skal udvides til også at inkludere andre dyr. Nogle har kritiseret ideen om dyrs rettigheder ved at påpege at andre dyr, i modsætning til mennesker, ikke forstår hvad det vil sige at have moralske pligter og derfor kan de heller ikke have rettigheder. Vi har kun pligt til at handle retfærdigt over for dem der selv kan handle retfærdigt og andre dyr står derfor “uden for det moralske fællesskab”.

En seriøs moralteori bliver dog nødt til at give plads i det etiske genstandsfelt for individer der ikke selv forstår at handle moralsk. Dette er de fleste enige i og vi er vant til og finder det rigtigt at tage hensyn til små børn, alvorligt psykisk syge mennesker og sågar fremtidige generationer. Disse er alle individer som vi kan handle moralsk over for, men som ikke kan gengælde ved at handle moralsk over for os. Dette skel kan udtrykkes med distinktionen mellem at være moralsk agent og patient. Moralske agenter er individer der kan lade moralske overvejelser afgøre deres handlinger, typisk voksne, normalt fungerende mennesker. Moralske patienter er ikke i stand til at foretage sådanne overvejelser, bl.a. børn (under en vis alder) og dyr er i denne kategori. Som moralske agenter har vi pligt til at handle retfærdigt overfor dyr i overensstemmelse med princippet om respekt, ligesom vi handler retfærdigt over for andre grupper af individer der ikke selv kan handle moralsk over for os.

Teorierne appliceret – fra filosofi til videnskab, lovgivning og samfundsforandring

En afvisning af diskrimination på baggrund af art er som sagt fælles for de teorier der er vores idegrundlag. Hvad vil det sige i praksis?

Som beskrevet ser vi konstant store problemer med dyrs velfærd i landbrug og pelsindustri. At situationen er sådan giver mening når vi forstår den grundlæggende fejltagelse det er at anskue dyr som midler til menneskers mål og ikke som individer med egen vilje og velfærd og krav på respekt. I et rettighedsperspektiv er fejlen at dyr nægtes selv helt basale rettigheder. Med hensyn til idealet om lighed er fejlen at vi har trukket en arbitrær linje rundt om vores egen art, men lighed giver kun mening som et moralsk ideal der gælder uanset race, køn, religion og art.

Hvis vi skal tage lige hensyn til lige interesser må vi se på om den nydelse vi får ud af fx at spise flæskesteg opvejer den smerte grisen går igennem for at blive lavet om til kød. Med de industrielle og barske produktionsmetoder dyr lever under i landbruget kommer interessen i at spise billigt kød til at se triviel ud og ønsket om smagfuld og nærende mad kan nemt opfyldes af vegetariske alternativer.

At handle i overensstemmelse med dyrs basale rettigheder indebærer bl.a. at vi stopper med at spise dem. At opdrætte og dræbe dyr er at skade dem i og med at de nægtes frihed og autonomi, forårsages fysisk skade og bliver behandlet som midler til andres mål.

Blandt de filosoffer der arbejder med spørgsmålet om dyrs moralske status har der inden for de seneste par årtier dannet sig en bred konsensus om rigtigheden af de argumenter der er fremført til forsvar for dyr. Den grundlæggende tanke at andre dyr ikke kan diskrimineres imod blot fordi de ikke er en del af vores art har vundet bred accept.

I andre discipliner er man også begyndt kritisk at granske forholdet mellem menneske og dyr. I 2012 mødtes nogle af verdens førende eksperter inden for neurovidenskab til en konference om bevidsthed ved Cambridge Universitet og underskrev ‘Cambridge Declaration of Consciousness’. I erklæringen står bl.a. at den evidens vi nu har viser at mennesker ikke er unikke i at besidde de neurologiske substrater der genererer bevidsthed, men at mange andre dyr, heriblandt alle pattedyr, fugle og blæksprutter, også besidder dem.

Fra politisk side har man i Lissabon traktaten anerkendt dyr som sansende og følende væsener hvilket der skal tages hensyn til i al europæisk lovgivning.

Velfærd, rettigheder og fremtiden for dyr

Man behøver ikke være en “dyre-person” for at tilslutte sig vores principprogram, som bygger på ideen om dyrs basale rettigheder. Arbejdet for dyrs grundlæggende rettigheder beror lige så lidt på en forkærlighed for hunde og katte, som arbejdet for at sikre minoritetsgruppers rettigheder beror på en særlig interesse for enkelte individer fra den pågældende gruppe. Der er snarere tale om et spørgsmål om retfærdighed i begge tilfælde. Vi har længe vidst at det ikke er retfærdigt at forskelsbehandle på baggrund af race, køn eller seksualitet. Langsomt er vi ved at få øjnene op for det uretfærdige i at forskelsbehandle på baggrund af art også. Vi ønsker at skubbe denne udvikling fremad.

Som samfund er vi igennem tidligere tiders frigørelsesbevægelser kommet langt. Vi kan kigge tilbage på historien og blive forskrækkede over hvordan dominerende grupper har behandlet slaver, kvinder, homoseksuelle og folk fra andre religioner. Men, som Singer skriver, bør vi altid være påpasselige med at tro at vi har været vidne til den sidste frigørelseskamp. Det er meget nemt at fordømme fortidens handlinger i bagklogskabens lys og det kan være meget svært med klare øjne at se de ugerninger vi selv er skyld i nu mens vi står midt i dem. Ligesom der ikke var anden retfærdiggørelse af slaveejerens ugerninger imod slaven end hans egen interesse heri, findes der ikke noget godt argument for vores fortsatte udnyttelse af andre dyr end vores egeninteresse.

(Disse principper er blevet udviklet af Dyrenes Alliances landsforening.)