I vores uddannelsessystem skal der tages hensyn til børn og unges værdier. Børn og unge bør ikke tvinges til at deltage i aktiviteter som de mener er dybt uetiske og i uoverensstemmelse med deres vigtigste personlige værdier og stærkeste overbevisninger. Alle børn har ret til et undervisningsmiljø hvor de kan lære og udvikle sig selv. Det kan ofte blive nærmest umuligt hvis unge dyrevenner bliver tvunget til at deltage i aktiviteter som krænker dyrs rettigheder. For disse elever skal det være muligt at kunne sige fra.

Et uddannelsessystem der på denne måde kan rumme forskellige etiske opfattelser er i harmoni med Menneskerettighederne, FNs Børnekonventionen og en af de helt centrale ideer som et demokrati bygger på.

En central byggesten i et frit demokrati som det vi har i Danmark er at staten skal kunne tage hensyn til en bredde af synspunkter, som samfundet rummer og ikke forfordele visse grupperinger eller synspunkter. Det er kravet om statslig neutralitet i et pluralistisk samfund. Dette er vigtigt og rigtigt og med til at sikre fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse og etiske opfattelser. Som samfund er vi ved at lære at tage hensyn til flere forskellige religiøse opfattelser, ligeledes bør vi kunne rumme og respektere forskellige sekulære etiske opfattelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950 og inkorporeret i dansk lovgivning i 1992. Konventionens artikel 9 foreskriver:

“Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.”

Menneskeretten til trosfrihed er vigtig fordi det giver et menneske retten til at leve efter sine stærkeste overbevisninger. Traditionelt har denne ret været vigtig med henblik på beskyttelse af forskellige religiøse overbevisninger, men i vor tid kan sekulære overbevisninger være endda endnu vigtigere for hvordan et menneske ønsker at leve sit liv. For stadigt flere involverer dette en etisk overbevisning om dyrs rettigheder, hvilket har afgørende indflydelse på disse personers identitet, verdenssyn og måde at indrette deres liv.

Givet at formålet med love der beskytter menneskers ret til trosfrihed er at beskytte deres værdighed og autonomi, da må sådan lovgivning forstås bredt, som også omfattende retten til at leve i overensstemmelse med stærke sekulære etiske overbevisninger såvel som religiøse.

Det vil sige man ikke kan diskrimineres imod på baggrund af den etiske anskuelse man har. At blive diskrimineret imod vil sige at blive behandlet dårligere end andre uden god grund. Diskrimination er nemt at spotte når det foregår helt åbenlyst, som når nogen bliver udelukket fra en given kontekst med henvisning til deres race, køn, alder eller trosretning.

Sværere at spotte kan være mere indirekte, strukturelle systemer eller praksisser som er unødvendige og som gør livet sværere for visse samfundsgrupper.

I mange lande og delstater beskytter loven nu veganere idet veganisme anerkendes som en etisk eller filosofisk overbevisning om dyrs rettigheder. At blive lovmæssigt anerkendt som en etisk eller filosofisk overbevisning kan bl.a. indebære at overbevisningen er ærligt holdt, er vægtig og med betydning for en væsentlig del af et menneskes liv og handlinger og ikke mindst er en værdig modtager af respekt i et demokratisk samfund, kompatibel med menneskers værdighed og ikke i konflikt med andres grundlæggende rettigheder.

Dyrenes Alliance mener at respektfuld behandling af forskellige grundlæggende etiske opfattelser er det rigtige at gøre, samt i overensstemmelse med centrale artikler i både Menneskerettighedsdeklarationen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såsom artikel 9 citeret foroven.

Konkret mener vi at respekt for unge dyrevenners stærke etiske overbevisning om dyrs rettigheder bør omsættes til følgende konkrete lovforslag, omend ikke begrænset til disse:

  • Ret til veganske retter i skolers kantiner
  • Ret til at nægte dissekering af dyr
  • Ret til at nægte at deltage i uetiske aktiviteter såsom udflugter til zoologiske haver
  • Ret til etisk videreuddannelse i discipliner der involverer dyr

Ret til sunde veganske retter i kantinen

Vi mener, at alle børn har ret til at få et godt, sundt måltid i skolen. Sund mad er vigtigt både for generel velvære, men også for indlæringsevnen og dermed for hvor godt man kommer til at klare sig i skolen. Mange unge dyrevenner ønsker at spise vegansk som en måde at respektere dyrs rettigheder i praksis. Hvis de imidlertid ikke har adgang til en vegansk ret i kantinen, kommer mange børn til at købe eksempelvis pomfritter eller andet der ikke kan leve op til deres ernæringsmæssige behov.

Derudover gælder det for alle at det er sundt at spise masser af grøntsager og bygges sunde spisevaner allerede i barndommen er det et gevaldigt plus for folkesundheden.

Derfor går vi ind for retten til sunde veganske retter på alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner, som en måde at respektere forskellige etiske opfattelser og for at styrke valgfrihed, folkesundheden og elevers udbytte af undervisningen.

Ret til ikke at deltage i dissekering og obduktion af dyr

I nogle undervisningsforløb er det en del af forløbet at dissekere et dyr eller at overvære en obduktion. Dette er imod mange unge dyrevenners etiske overbevisning og vi mener, at der må stilles et etisk alternativ til rådighed til disse elever.

Man bør også gå et skridt videre og spørge hvilken plads den type aktiviteter kan have i et moderne oplyst samfund. Børnepsykologer har påpeget at overværelse af obduktioner som man eksempelvis har set det hos nogle zoologiske haver kan være en voldsom og potentielt psykisk belastende oplevelse for børn. Hos eleverne kan det resultere i en distancering til dyrene og naturen og i en uheldig opfattelse af at andre dyr kan bruges efter vores forgodtbefindende uden hensyn på deres egne liv og velfærd. Levende dyr bliver reduceret til objekter. Dette er skadeligt for børns forhold til dyr og antageligvis også for deres forhold til andre mennesker da det potentielt skaber en vis usund følelsesmæssig hærdelse.

Vi mener at dissekering af dyr i klasseværelset og overværelse af obduktioner modvirker den naturlige omsorg for dyr børn har. Dette er et unødvendigt onde idet det heller ikke tjener noget seriøst pædagogisk formål der ikke kunne læres på anden vis.

Af disse grunde mener vi at man i det hele taget bør gå væk fra at bruge dyr på denne måde i undervisningen. Med hensyn til elevers rettigheder mener vi at deltagelse i den slags som minimum bør være valgfrit. Her kan man med fordel finde inspiration i Californiens “Right to not dissect” lov:

“[A]ny [public school] pupil with a moral objection to dissecting or otherwise harming or destroying animals, or any parts thereof, shall notify his or her teacher regarding this objection, upon notification by the school of his or her rights … The alternative education project shall require a comparable time and effort investment by the pupil. It shall not, as a means of penalizing the pupil, be more arduous than the original education project.”

Ret til at nægte at deltage i uetiske aktiviteter generelt

I forlængelse af ovenstående er det værd at nævne andre typer aktiviteter, som er indbygget i undervisningsforløb og som må anses for at være stærkt problematiske fra et dyreetisk synspunkt. Dette kan være at fange haletudser, ekskursioner til zoologiske haver, overvære halshugning af en høne m.m.

Af de samme grunde som i ovenstående afsnit skal vi som samfund vurdere hvorvidt vi overhovedet ønsker denne type aktiviteter og med henblik på elevers rettigheder skal de som minimum være valgfri.

Ret til et etisk uddannelsesforløb i fag der involverer dyr

Unge mennesker som ønsker at bruge deres liv på at hjælpe dyr opsøger ofte discipliner der involverer nær kontakt med dyr såsom dyrlægestudiet. Unge dyrevenner søger disse uddannelser ud fra et ønske om at hjælpe dyr, men mange oplever før eller siden i forløbet at blive tvunget til at måtte gå på kompromis med deres stærkeste overbevisninger, som eksempelvis når ellers raske dyr skal aflives.

Her bliver vi igen nødt til at genoverveje hvad der faktisk er videnskabeligt nødvendigt og hvad der blot er sejlivet, men unødvendig tradition. På baggrund af en sådan videnskabelig vurdering bør der som minimum stilles et etisk alternativ som respekt for studerendes rettigheder.