Introduktion

Vi er modstandere af frihandelsaftaler der tjener kortsigtede økonomiske interesser på bekostning af bl.a. miljø, dyrevelfærd og vores fælles langsigtede interesser.

Handel er ikke vigtigere end moralske principper og vores fælles værdier. Menneskerettigheder og bæredygtighed bør ikke give efter for kortsigtede økonomiske interesser. Vi er imod frihandelsaftaler for så vidt at de underminerer demokratiske beslutningsprocesser og har negative konsekvenser for miljø, dyrevelfærd, sundhed og forbrugernes oplyste valgfrihed.

Vi er bekymrede over planer om at indgå en frihandelsaftale mellem EU og USA, den såkaldte TTIP-aftale. Hvis gennemført er det meget sandsynligt at denne handelsaftale vil få vidtrækkende negative konsekvenser for bl.a. miljø, dyrevelfærd og forbrugernes mulighed for at træffe oplyste valg og handle i overensstemmelse med deres værdier med hensyn til fødevarer. Harmonisering af produktionsstandarder i overensstemmelse med TTIP kan på sigt føre til en underminering af europæiske standarder for dyrevelfærd og miljølovgivning.

Den potentielt snarligt kommende frihandelsaftale er også blevet hårdt kritiseret af politiske årsager og er bl.a. blevet kaldt et virksomheders kup mod demokratiet. Det frygtes at aftalen favoriserer kortsigtede økonomiske interesser på bekostning af langsigtede almene interesser. Nogle er gået så langt som til at sige at der slet ikke er tale om en frihandelsaftale, men snarere en “investor rettigheds-aftale”. Forhandlingerne foregår bag lukkede døre og befolkningerne har kun haft adgang til brudstykker og lækkede dokumenter.

TTIP har som formål at mindske effekten af hvad der anses for at være unødvendige forskelle i lovgivning og andre “non-tariff” handelsbarrierer.

Når TTIP har mødt så meget modstand er spørgsmålet dog om disse “unødvendige” forskelle ikke alligevel har en vis vigtighed blandt EU og USAs borgere? Disse love repræsenterer folks politiske præferencer, hvilke de ikke nødvendigvis er klar til at opgive, blot for at sikre mere transatlantisk handel.

Forskelle på EUs og USAs dyrevelfærdslovgivning

Et centralt punkt i den foreslåede aftale er dyrevelfærd. Der er forskelle i lovningen på dette punkt i EU og USA. EU er langt fra at have perfekt lovgivning til beskyttelse af dyr, men det er bredt anerkendt at EU er langt fremme i forhold til andre lande og har de seneste år gjort meget for at forbedre dyrs forhold. Lisabon traktaten fra 2009 anerkender alle dyr som “sansende væsener”. Konkrete områder hvor man i EU har lavet forbedringer inkluderer dyretransport og berigede bure til æglæggende høns. Andre eksempler:

  • Gammeldags farebåse ulovlig i EU, udfases langsommere i USA
  • EU har såkaldt “jord til bord” lovgivning. Det vil sige at alle stadier af produktionen er dækket af lovgivning.
  • “growth hormones” er ulovlige i EU
  • GMO ingredienser i dyrs mad er meget begrænset.
  • Siden 2013 er dyreforsøg til kosmetik gjort ulovlig.
  • Import af ikke-EU produkter testet på dyr også ulovlig
  • De tre 3: Replace, reduce, refine. Et initiativ til at nedbringe brugen af dyreforsøg med videnskabeligt formål

USA repræsenterer en skarp kontrast hertil: I USA er der ingen føderale love der regulerer vilkårene for dyr under opdrætsprocessen. Der findes kun en standard for slagtning og pakning af kødet.

  • Langt de fleste stater i USA har faktisk lovgivning der tillader indespærring af dyr så de ikke engang kan vende sig om.
  • På føderalt niveau støtter USA GMO fødevarer til både dyr og mennesker, accepterer dyreforsøg til kosmetik og rengøringsprodukter samt kloning af dyr til menneskers mad.
  • USAs føderale lovgivning gælder slet ikke for kyllinger, fisk og gnavere (gnavere er de dyr der oftest udnyttes i dyreforsøg).
  • Den amerikanske lov om regulering af transport af dyr er ikke blevet meningsfuldt ændret siden 1873.

I 2014 udgav FN’s fødevareorganisation FAO en rapport hvor de konkluderede at EU’s lovgivning vedrørende dyrs velfærd i landbruget generelt er den stærkeste og mest omfattende i verden med velfærden hos kødkvæg som eneste undtagelse.

Ovenstående er konkrete eksempler der understøtter den almene opfattelse at EU er længere fremme end USA når det kommer til dyrevelfærd. Spørgsmålet er så, givet disse forskelle i lovgivning, hvilken effekt vil TTIP have på nuværende og fremtidig dyrevelfærdslovgivning?

Mange er bekymrede for at TTIP vil have potentialet til at underminere årtiers fremskridt for dyrevelfærd i EU ved at bringe lovgivningen ned på niveau med USA med det formål at “harmonisere” lovene for at opmuntre til mere handel.

Hvordan opstår de dårlige konsekvenser i praksis?

Det kan indvendes at TTIP ikke har som formål at ændre europæisk lovgivning direkte, i den forstand at der ikke forhandles om at ændre nuværende lovgivning. Det er imidlertid konsekvenserne på lang sigt man skal være opmærksom på. Hvilken indflydelse vil TTIP have på fremtidig EU lovgivning, er det interessante spørgsmål. TTIPs formål er at beslutte hvilke produkter og ydelser der kan handles på hvilke betingelser på tværs af atlanten. I forhold til dyrevelfærd er det dermed ikke TTIPs umiddelbare formål at bestemme hvilke regler man skal have i EU og USA, men snarere, givet det faktum at lovgivningen er forskellig imellem de to, at beslutte om produkter fra dyr skal tillades eller forbydes at handles med.

Hvad kan man forvente at TTIP kommer til at beslutte? Bliver amerikanske animalske produkter og dyr tilladt på det europæiske marked?

Som nævnt indledningsvist er forhandlingerne blevet beskyldt for at lide under et stærkt demokratisk underskud. Offentligheden har haft meget lidt adgang til aftalens indhold. Det er problematisk at forhandligerne har været så hemmelige. Vi har dog nogen indsigt i aftalens udformning angående dyrevelfærd. Her fremgår det at for at få adgang til det europæiske marked vil man ikke kræve at levende dyr og animalske produkter lever op til de lovgivningsmæssige standarder der gælder i EU. Adgang til det europæiske marked vil ikke være betinget af at leve op til europæiske standarder. Dermed er fri handel med dyr reglen, mens respekt for dyrs velfærd er en potentielt legitim undtagelse til reglen.

Selvom hensyn til dyrevelfærd kan retfærdiggøre en undtagelse til reglen om fri handel med dyr og animalske produkter der ikke lever op til modtagerens højere standarder, er der grund til at frygte at dette er et dårligt udgangspunkt for dyrevelfærd. Hvis reglen er at amerikanske dyr kan sælges i EU vil det i hvert tilfælde skulle påvises at de ikke lever op til specifikke dyrevelfærdsstandarder, snarere end generelt påvises at de gør. Der vil være fri adgang medmindre EU laver en specifik lov imod dette. Hvordan kan vi forvente at en sådan lov ville blive modtaget? I frihandelsaftaler er der traditionelt en stærk tendens til at se på restriktioner der beskytter miljø og dyr som unødvendige barrierer til handel. Et EU krav om højere standarder på importerede produkter vil med stor sandsynlighed blive tolket på samme måde.

Når der stilles færre krav til kødproduktion vil det gøre denne produktion billigere. Derfor må man spørge sig selv hvordan europæiske producenter skal kunne konkurrere med amerikanske, som, med færre restriktioner, kan producere billigere? Under TTIP må man forvente at en større andel af de dyr der konsumeres i EU i fremtiden vil komme fra USA hvor de har levet under dårligere vilkår.

Race to the bottom

Det er i sig selv en dårlig udvikling, men det er plausibelt at det vil starte en endnu værre udvikling, et såkaldt “race to the bottom”: Der vil nemlig være blevet skabt et stærkt incitament for EU til at have færre restriktioner i produktionen sådan at lokale producenter ikke mister deres levebrød i en unfair konkurrence med de amerikanske. Det handler om konkurrencedygtighed.

Så selvom TTIPs “direkte” formål ikke er at lave om på lovgivningen i EU, er det plausibelt, at resultatet vil blive netop dette og med dyrene og borgerne som tabere. Det er plausibelt at USAs lavere standarder vil tvinge europæiske landmænd til at kræve lavere standarder i EU også. Det er blevet påstået at aftalen vil kunne løfte lovgivningen i USA på på EUs niveau, men dette er ikke plausibelt. Dette er igen fordi handel er rettesnoren og ikke miljø, dyrevelfærd etc. Er der konflikt mellem prioriteter vinder handel under TTIP.

Dyrevelfærdssituation i EU er på ingen måde ideel, men er dog mere avanceret end i USA og en udvikling som den ovenstående vil derfor være et stort tilbageskridt.

Det fælles bedste vs. det billigste her og nu

Der er konflikt mellem folks holdninger og handlinger til dyrevelfærd. I spørgeundersøgelser svarer forbrugere gerne at dyrevelfærd er vigtigere end lave priser på kød, men stemmer anderledes med pengepungen nede i supermarkedet. Det er de små beslutningers tyranni.

Aftaler som TTIP lægger op til en forstærkelse af sådan kortsigtet økonomisk tankegang på bekostning af vores overvejede præferencer og værdier på den lange bane. Det vil sige potentielt lavere umiddelbar pris på kødet nede i supermarkedet, men det vi sparer i den korte frist betaler vi for i fødevaresikkerhed, miljø, klima og dyrevelfærd på den lange bane. Det er et stort skridt i den forkerte retning. Det er et forslag der præsenterer sig som værende i vores interesse, men som faktisk er alt det vi ikke vil have.

Fordi der er langt fra dyrenes liv i industrien og til køledisken er det et konstant arbejde at opnå bedre forhold for landbrugsdyr. Konstante små skridt mod en bedre verden for dyr. Derfor er det også så vigtigt at vi ikke tager et skridt bagud.

Et spørgsmål om etik

For så vidt at TTIP står for øget handel og brug af dyr er aftalen problematisk på et helt grundlæggende etisk plan. 60 mia. dyr dræbes unødvendigt årligt i kødindustrien. Der er ingen grund til at gøre ondt værre. Øget kommercialisering kan være dårligt nyt i en verden hvor levende væsener anses for at være ejendom der kan handles og transporteres lange afstande.

En forhandlingssituation kunne have været en mulighed for at tage dette grundlæggende spørgsmål op. Men det er tydeligvis slet ikke et spørgsmål i TTIP, fordi formålet er kortsigtede økonomiske interesser. Det etiske spørgsmål bør selvfølgelig også stilles. Verden har i høj grad fået øjnene op for de miljø-, klima- og dyrevelfærdsmæssige problemer i kødindustrien. TTIP er dermed et tilbageskuende, anakronistisk tiltag, ude af trit med den verden vi lever i og de problemer vi står over for.